Øreskylning

Behandling med Øreskylning

I tilfælde af ørebetændelse kan det være en god ide at skylle øret hjemme med saltvand. Ørelægen kan i nogle tilfælde anbefale at øregangen skylles med eddikevand.

Kan især bruges til børn med dræn i ørerne - når ørerne flyder og hos voksne med kronisk mellemørebetændelse og øreflåd.

Saltvandsblanding

  • Kan købes færdiglavet på apoteket.
  • Man kan også lave det selv.
  • 1/2 liter kogende vand og 1 tsk. salt blandes og afkøles. Kan gemmes i ca. 2 dage i køleskab under rene forhold. Lunes til 37 grader forud for brug.

Eddikeblanding

  • Anvend almindelig husholdningseddike og vand fra vandhanen. Bland i forholdet 1/10, altså 1 dl eddike til 1 liter vand. Der sker dog ingenting, hvis der kommer lidt mere eddike i. Du kan også sige et glas vand med godt en spiseske eddike, så passer det.

Skylning

  • Når der skylles, skal opløsningen være tæt på 37 grader varm, ellers risikerer du at blive svimmel. Til skylningen anvendes en almindelig sprøjte til øreskylning, der kan købes på apoteket.

Som regel skyller man 1-2 gange dagligt, men det aftales med ørelægen i det enkelte tilfælde. For at få opløsningen godt ind i øret er det en god idé at trække bagud i øreflippen, fordi det retter øregangen ud.

Hvis der samtidig behandles med øredråber, skylles FØRST og når øret er tørret i ca. 15 minutter, kan der dryppes med øredråber.